Gangbroer, Gladsaxe Ringvej og Fredericia

gladsaxe_gangbro_1

LOKATION

København og Fredericia

ARKITEKT

Torsten Gjøl Jacobsen, ISC

BYGGEÅR

N/A

Entreprenører

H. Nielsen & Son A/S, Monberg og Thorsen A/S

Fodgængerbro, Gladsaxe Ringvej

Fodgængerbroen over Gladsaxe Ringvej ved Buddinge er etableret for at opnå en trafiksikker adgang til Gladsaxe Gymnasium. Gladsaxe Ringvej er en firesporet vej med midterrabat, hvorfor broen er udført med en spændvidde på 2 x 17 m.

Den bærende konstruktion består af to opsvejste kasseprofiler på 250 mm x 670 mm. For at begrænse konstruktionshøjden er brodækket lagt i undersiden af kassedrageren, således at kassedragerne udgør den nederste del af rækværket. Rækværket oven på brodragerne er udført af små RHS-profiler.

Broen, der har en fri bredde på 2 m, er belagt med en skridsikker epoxybelægning.

I enderne af broen er der etableret trappeadgang, udført som selvstændige sektioner boltet til selve broen.

Mellemunderstøtningen er udført som et gitter- pendulåg i RHS-profiler. Selve broen er opbygget af 3 helsvejste transportable sektioner med boltede montagestød, således at broen kunne transporteres som almindelig vejtransport og monteres på en enkelt nat.

Konceptet for denne gangbro er blevet anvendt i en række broer opført i Københavns-området ved Baldersbrønde, Amager, Folehaven og Jyllingevej.

Fodgængerbro, Fredericia
En enklere brotype for fodgængere og cyklister fører over jernbanen ved Søndermarksvej i Fredericia.

Broen har en spændvidde på 34 m og en fri bredde på 4 m. Den bærende konstruktion er udført som en helsvejst kasseprofil med et trapezformet tværsnit.

Broen er fremstillet og transporteret til byggepladsen i et stykke og monteret på få timer om natten.



© ISC Consulting Engineering A/S | Øster alle 31, DK-2100 Copenhagen Ø | Email:info@isc.dk | Tel: +45 35 27 88 00 | CVR: 26340713 | Disclaimer