LUFTHAVNE

ISC har gennem årene oparbejdet en stor viden og megen erfaring om alle forhold i forbindelse med lufthavnes planlægning, udførelse og drift. En lufthavn er en kompliceret trafikmaskine, hvor passagerer, bagage, fragt og catering mødes med deres fly og besætning, og hvor et team af dygtige mekanikere har sørget for flyets korrekte vedligehold og et team af dygtige flyveledere sørger for, at de mange fly kan bevæge sig sikkert på jorden og i luften.

Opgaverne har omfattet alt det, passageren møder på sin vej fra parkeringshus til fly inklusive check-in, security kontrol, forretningsområder, restauranter m.v. og selvfølgelig selve terminalbygningens konstruktioner og installationer.

Men opgaverne har også omfattet alt det, passageren ikke ser, nemlig håndteringen af bagage og fragt i komplicerede transportanlæg, der sikrer, at passageren genforenes med sin bagage efter flyvningen.

De hangarer, hvori selve flyene holdes i topform, og de kontroltårne, hvor flyvelederne hersker, har også været en del af udfordringen. Endelig har opgaverne drejet sig om faciliteterne for alle de tekniske funktioner, der er nødvendige i en moderne lufthavn, såsom værksteder for de mange typer kørende materiel og garager for blandt andet brand- og rednings køretøjer.

Resultatet af ISC’s indsats på dette område kan ses mange steder. Mest markant i København og i Billund, men også i de danske provinslufthavne Ålborg, Rønne og Odense, samt på Færøerne, i Grønland, Sverige og Island.

Der er megen inspiration at hente i de omtalte værker, som er illustreret på de næste sider, og hvis nogen står og mangler en lufthavn, så er vi lige parat til at gå i luften!


Helikopterplatform – Bornholms Hospital

Billund Lufthavn, Ombygning

Københavns Lufthavn – Centraliseret Sikkerhedskontrol

Helikopterplatform – Rigshospitalet

Ny terminal i Billund Lufthavn

Finger D, Københavns Lufthavn


KONTROLTÅRNE

Flyveledertårn, Aalborg Lufthavn

Rønne Lufthavn Bornholm

Vagar Lufthavn Færøerne