OFFSHORE OLIE & GAS

Den aura af eventyrlighed, der oprindelig omgav offshore virksomheden – etableringen af hele øer på ben langt ude i havet, befolket af barske mænd med hjelme og store handsker, der tumler med tungt maskineri i hylende storme med vældige bølgesprøjt – har fortaget sig noget. Nu er offshore et begreb blandt mange andre i den moderne verdens erhvervsliv.

Det er lidt uretfærdigt. Det er stadig eventyrligt, at man skaffer stigende mængder af nødvendigt brændstof frem fra så ugæstmilde arbejdspladser. ISC var det første danske firma, der fik lov at deltage, og har lige siden været med til at skabe betingelserne for at få hentet det sorte guld frem. Den første opgave var etablering af beboelsesfaciliteter på Dan B, således at man slap for dagligt at transportere folk til overnatning på et nærliggende skib.

Det var en værdig opgave, der krævede en dristig og usædvanlig løsning, som blev udført indenfor den fastlagte, snævre tidsramme. Siden har opgaverne været mange og forskelligartede spændende fra en øvelsesplatform i Esbjerg Havn til topsides på ”rigtige” platforme inklusive alle typer installationer og procesanlæg for produktionen.

Herudover har ISC udført en række finurlige projekter såsom flytning af et boretårn fra borerig til udvindings-platform – og tilbage igen, såkaldt skid-off/skid-back. Eller faciliteter for fremskyndet produktion – et såkaldt Texas dæk – der gør det muligt at starte produktionen, før det permanente udstyr er installeret.


Tyra Sydøst B platform

NINI EAST

Dai Hung Mid Depth Buoys

DAN FG

Valdemar Platformen

Halfdan BD