Kunne du tænke dig at arbejde indenfor commissioning området og dertil styrke dine kompetencer indenfor olie og gasindustrien? Er du udadvendt og kan varetage rollen som projektleder og trives ved at have en bred kontaktflade? Så er det dig vi leder efter til vores afdeling ”Mechanical Completion & Commissioning”, der ligger i Esbjerg.

Bliv en del af fremtiden

Vil du udvikle dig indenfor dit felt og være med på spændende og fagligt udviklende opgaver? Vil du være en del af en flad organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling? Hos ISC arbejder vi sammen mod et fælles mål og tager godt hånd om nye medarbejdere, som vi har gjort det siden 1967.

Hos ISC rådgivende ingeniører arbejder vi sammen om at skabe værdi for vores kunder gennem innovativt og nytænkende ingeniørarbejde. ISC varetager en bred vifte af projekter og arbejder indenfor industrier som vindenergi, olie og gas, infrastruktur samt byggeri.

ISC har mere end 40 års erfaring inden for offshore olie og gassektoren og leverer design til offshore olie og gasfaciliteter. ISC har gennem årene udført opgaver på offshore olie- og gasinstallationer i Danmark, Norge, Den Arabiske Golf og i andre lande rundt om i verden.

Din rolle

  • Onshore projektering af offshore installationer og idriftsætninger
  • Bindeled imellem ingeniør discipliner
  • Udarbejde strategiske planer for idriftsætning af anlæg i samarbejde med kunden
  • Koordinere konstruktionstests til offshore projektrelaterede installationer
  • Udarbejde idriftsætningsprocedurer jf. design og idriftsætningsplan
  • Formidle ”Control of Work” med dertilhørende koordinering af tegninger m.v. i kundens data-base
  • Udføre intern QC
  • Budgetansvarlig
  • Ansvarlig for overlevering til kunden indenfor aftalte deadlines

Dine kvalifikationer

Du skal have et stærkt drive og være villig til at påtage dig ansvar. Dertil ser vi gerne du:

  • Har erfaring med projektledelse og kan håndtere en bred kontaktflade
  • Har praktisk erfaring med commissioning og installationer af anlæg såsom diverse mekaniske roterende udstyr
  • Har bred praktisk erfaring med høj/lav volume installationer, SRO anlæg, større stålkonstruktioner eller lign.
  • Stærke interpersonelle kompetencer og evner at samarbejde effektivt med både kunder og konsulenter
  • Taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau

Os

Til gengæld får du hos os god mulighed for at varetage spændende og fagligt udviklende opgaver, hvor du selv er med til at præge dine arbejdsopgaver.

Dertil tilbyder vi:

  • Et inspirerende, fagligt og åbent arbejdsmiljø hvor der er mulighed for udvikling
  • Løn efter kvalifikationer med mulighed for overskudsdeling
  • Stillingen er fuldtid og placeret i Esbjerg

ISC idag

ISC er en ingeniørvirksomhed som hjælper vores kunder på bedst mulig vis gennem innovativt og nytænkende ingeniørarbejde og rådgivning.

I samarbejde med kunder og partnere bestræber vi os altid på at finde den bedste og mest effektive løsning. Vores unikke og faglige kompetencer som ingeniører, gør os til en fortrukken rådgiver indenfor sektorer som offshore vindenergi, olie og gas, byggeri, industri samt infrastruktur.

I dag beskæftiger ISC 230+ medarbejdere globalt og hovedsædet er beliggende centralt i København.

Ansøgning 

Send din ansøgning, CV samt andre relevant dokumenter til mha@isc.dk. Mærk ansøgningen ”Commissioning Ingeniør Esbjerg”.

Ansøgningsfristen er d. 10/11 2020 og samtaler vil blive afholdt løbende.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen? Så er du velkommen til at kontakte Kenneth Friis pr. telefon – 35 27 88 00.

Vi glæder og til at læse din ansøgning!

Download jobannoncen i .pdf format her

Kontakt

Kenneth Friis
Tlf: 35278800
mha@isc.dk

ISC - Esbjerg

ISC Rådgivende Ingeniører A/S
Borgergade 70
6700 Esbjerg

Find vej

Søg stilling

Ansøgningsfrist
10-11-2020