Controller til vores økonomiafdeling i København

Vil du være med til at udvikle vores økonomiafdeling til ”Best-in-class”? Så er det dig vi søger.

Vi søger en erfaren controller til en spændende og afvekslende stilling i vores økonomiafdeling i København. Du vil i jobbet selvstændigt få ansvaret for controlling af rater, fakturaer, sagsoprettelser, sager, værdipapirer og koncernens mindre selskaber. Herudover vil du blive ansvarlig for andre daglige driftsopgaver i bogholderiet. Økonomiafdelingens 4 medarbejdere servicerer ISC’s øvrige afdelinger og det er vigtigt at du er serviceminded og god til at kommunikere.

Dine primære arbejdsopgaver som Controller

  • Controlling af rater, fakturaer, sager, værdipapirer mv.
  • Sagsoprettelse, fakturering af sager, registrering af timesedler.
  • Diverse analyser og rapportering.
  • Afstemning af diverse regnskabskonti.
  • Deltagelse i udarbejdelse af måneds-, halvårs- og årsrapporter samt dokumentation hertil.
  • Udarbejdelse af dokumentation og procesbeskrivelser for egne opgaver.

Dine kvalifikationer

  • Du har en god regnskabsmæssig teoretisk uddannelse og nogle års praktisk erfaring, måske som controller eller revisor.
  • Du har en god regnskabs-og forretningsforståelse, er system- og processtærk med erfaring i afstemning og opgørelse af diverse regnskabsposter.
  • Du er rutineret bruger af regnskabssystemer, måske Navision (2016), Microsoft Office og har gode it-kompetencer.
  • Du kan begå dig i skrift og tale på engelsk på et godt niveau.

Hvem er du?

  • Du arbejder målrettet, effektivt og er meget pligtopfyldende.
  • Du evner at levere resultater i god kvalitet – også i de travle perioder.
  • Du arbejder struktureret, omhyggeligt og selvstændigt med dine opgaver.
  • Du er udadvendt, initiativrig og har gode samarbejdsevner.
  • Du er god til at kommunikere.
  • Du sætter en ære i at holde god orden.

Vi tilbyder

En spændende og udfordrende stilling i økonomiafdelingen, hvor du selv kan sætte dit præg på opgaver og løsning. Økonomiafdelingen er placeret på Østerbro i København, tæt på offentlig transport. Stillingen i uformelt miljø refererer til selskabets CFO. Derudover vil du blive inkluderet i firmaets sundhedsforskning samt pensionsordning. Den ugentlige arbejdstid er 37,5 eller evt. deltid 30 timer og løn efter kvalifikationer. Tiltrædelse snarest og efter aftale.

ISC i dag

ISC er en familieejet ingeniørvirksomhed. Vi hjælper vores klienter gennem innovativ og nytænkende ingeniørrådgivning, og i samarbejde med klienter og partnere bestræber vi os altid på at finde den bedste og mest effektive løsning. Vores unikke og faglige kompetencer gør os til en fortrukken rådgiver indenfor sektorer som offshore vindenergi, olie og gas, byggeri, industri samt infrastruktur. I dag beskæftiger ISC 230+ medarbejdere globalt og hovedsædet er beliggende centralt i København.

Ansøgning og frist

Send din ansøgning, CV samt andre relevant dokumenter til meo@isc.dk senest d. 27/09-2021. Mærk ansøgningen ”Controller”.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen? Så er du velkommen til at kontakte Marianne Evers pr. telefon på +45 35 27 88 00.

Kontakt

Marianne Evers
Tlf: 35 27 88 00
meo@isc.dk

ISC - København

ISC Rådgivende Ingeniører
Øster Allé 31
2100 København Ø

Find vej

Søg stilling

Ansøgningsfrist
27-09-2021