TP 30 jernbanebro – en del af den nye Ringstedbane ved Vallensbæk– projekteret af ISC Rådgivende Ingeniører A/S er blevet tildelt den præstigefyldte IABSE Konstruktionspris 2018.

Broen er 512 m lang og opført som del af en totalentreprise for Bane Danmark i et konsortium bestående af, CG Jensen, Barslund og Krilov arkitekter med ISC Rådgivende Ingeniører A/S som rådgivere.

Overbygningen er en komposit kassedrager, som hviler på søjler samt i alt syv tværgående rammer med et spænd på op til 36 m over motorvejen. Det er første gang i Danmark, at der benyttes en kompositkonstruktion i forbindelse med højhastighedsjernbane.

Valget af koncept og byggemetode er i høj grad styret af hensynet til kravet om mindst mulig forstyrrelse af trafikken på motorvejen, som er en af hovedindfaldsvejene til København. Montagen af den ca. 3200 t tunge ståloverbygning blev udført således at trafikken kun blev lukket ned i to weekender.

Jernbanen krydser her motorvejen under en meget spids vinkel på henholdsvis 15,8° over de nordgående vejbaner og 21,8° over de sydgående vejbaner. Konceptet er nøje afstemt med omgivelserne med henblik på at minimere den visuelle barriereeffekt. Jernbanen er designet for højhastighedstog, 250 km/h, og der har været særligt fokus på konstruktionens dynamiske opførsel.

Prisoverrækkelsen finder sted i april 2019

Hent pressemeddelelse

Pressemeddelelser

Balslev Bliver en del af ISC koncernen

Hent pressemeddelelse

IABSE Konstruktionspris 2018 går til TP 30 jernbanebro på ringstedbanen

Hent pressemeddelelse

IABSE Pris for Odins bro

Hent pressemeddelelse

Odins bro afsejling

Hent pressemeddelelse