Danmarks første højhastighedsjernbane, de 60 km fra København H til Ringsted via den nye station Køge Nord blev indviet d. 31.5. af H.K.H Kronprins Frederik.

I arrangementet, der omfattede VIP-tog fra København H til Køge Nord, taler og den officielle indvielse, deltog en lang række gæster, der har været involveret i projektets gennemførelse i form af projektering og bygge- og anlægsarbejder.

Blandt de mange gæster var en lille skare fra ISC, der som bekendt har stået for projekteringen af broen TP30, der med en længde på 520 m og sit spektakulære innovative design er en markant del af banestrækningen.

TP30, der fører jernbanen over det store motorvejskryds ved Vallensbæk, kan hver dag nydes af de tusindvis bilister, der dagligt benytter motorvejen.

På billederne ses det festligt pyntede tog samt H.K.H. Kronprins Frederik sammen med Banedanmarks Anlægschef Jette Aagaard, der tydeligt er glad for projektet.

Du kan læse mere om TP30 broen her

Foto 1 & 2: Banedanmark


Seneste nyheder

Rejsegilde for Rigshospitalet – Nordfløjen Fase 2

2019-06-14


ISO Ledelsessystem- og DnV certifikater til ISC

2019-06-07


Indvielse af København-Ringstedbanen

2019-06-04


ISC modtog IABSES Konstruktionspris for TP 30 Jernbanebro

2019-04-30