Er du uddannet bygnings-/ konstruktionsingeniør? Måske er du endda nyuddannet og på udkig efter dit første arbejde i rådgiverbranchen? Så mangler vi dig til vores afdelinger beliggende centralt i København, Kolding og Viborg.

Bliv en del af et fagligt stærkt team

Du vil blive en del af ISC’s afdelinger beliggende på enten Østerbro, Kolding eller Viborg. Du vil blive en del af vores onshore-gruppe, og du vil referere direkte til en af de lokale ledere. Derudover vil du indgå i et tæt samarbejde med vores geografisk spredte afdelinger.

I stillingen vil du blandt andet bruge dine færdigheder og viden til at støtte vores levering af projekter til vores kunder indenfor industri, infrastruktur & anlægskonstruktioner samt byggeri. Stillingen involverer derudover:

  • Deltagelse i spændende, varierende og udfordrende projekter
  • Projektering af bygnings- og/eller anlægskonstruktioner til både større og mindre projekter relateret til industri, infrastruktur og byggeri.
  • Tværfaglig koordinering med mulighed for fagledelse og projektledelse, hvis erfaringen tillader det
  • Mulighed for fordybelse men også særlig specialisering. Vi tilpasser opgavetildelingen efter ordrebogen, men også til de kompetencer, ønsker og fremtidsperspektiver, som de enkelte medarbejdere har.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du er selvkørende og formår at samarbejde i grupper såvel som tager ansvar for egne arbejdsopgaver. Dertil ser vi gerne, at du er:

  • Uddannet bygnings-/konstruktionsingeniør med speciale i bærende konstruktioner
  • Har god forståelse for statik og gerne dynamik
  • Har stærke kompetencer indenfor de klassiske konstruktionsfag; herunder stål, beton og gerne fundering/geoteknik
  • Er udadvendt med gode samarbejdsevner
  • Er selvstændig, proaktiv og opsøgende i dit arbejde
  • Gode færdigheder i dansk og engelsk, både på skrift og i tale.

Dertil er det en fordel, men ikke et krav, hvis du:

  • En analytisk, men også besidder en praktisk tilgang til løsning af arbejdsopgaver
  • Er god til at planlægge din tid og dine arbejdsopgaver og kan holde mange bolde i luften samtidig
  • Har kendskab til digital projektering
  • Har erfaring med 3D Revit, suppleret med tilhørende Robot analyser
  • Har erfaring med FE-software som GTStrudl, Robot el. SOFiSTiK.

Os

Til gengæld får du hos os god mulighed for at præge dine egne arbejdsopgaver og strukturere din hverdag. Vi kan tilbyde en stilling i et voksende multidisciplinært team af veluddannede ingeniører og designere. Du vil blive en del af en mindre designgruppe, hvor vi dagligt sparrer med hinanden. Gruppens størrelse gør også, at du hurtigt vil få ansvar for egne opgaver. Derudover kan du se frem til:

  • Et job placeret centralt på Østerbro (København), Kolding eller i Viborg.
  • En dynamisk hverdag med masser af sparring.
  • Et inspirerende og fagligt åbent arbejdsmiljø med kompetente kollegaer og højt fagligt niveau.
  • Gode muligheder for faglig udvikling.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Betalt sundhedsforsikring og sundhedspakke.
  • Firmapensionsordning.

ISC i dag

ISC er en familieejet ingeniørvirksomhed som hjælper vores kunder gennem innovativt og nytænkende ingeniørarbejde og -rådgivning. I samarbejde med kunder og partnere bestræber vi os altid på at finde den bedste og mest effektive løsning. Vores unikke og faglige kompetencer gør os til en fortrukken rådgiver indenfor sektorer som offshore vindenergi, olie og gas, byggeri, industri samt infrastruktur. I dag beskæftiger ISC 230+ medarbejdere globalt og hovedsædet er beliggende centralt i København.

Lyder det som noget for dig?

Så send os din ansøgning allerede i dag. Vi afholder samtaler løbende og ansættelse sker, når vi har fundet den rette kandidat. Ansøgningsfristen er den 6. august.

Generelle spørgsmål samt ansøgning, CV, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter fremsendes til HR-medarbejder Laura Stræde Frandsen lsf@isc.dk. Mærk mailen ”Konstruktionsingeniør ISC + byen hvor du ansøger til”.

Hvis du ønsker at høre mere specifikt omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Thomas Holst Vester på tlf. 3045 4572.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Kontakt

Laura Stræde Frandsen
Tlf: 35278800
lsf@isc.dk

Søg stilling

Ansøgningsfrist
06-08-2021