Vil du være med til at arbejde mod en grønnere fremtid og sikre fremgangen indenfor vindenergi? Så er afdelingen for offshore vindenergi helt sikkert noget for dig. Medbring dit engagement indenfor grøn energi samt dine stærke faglige kompetencer som bygningskonstruktør.

Bliv en del af fremtiden

Vil du være med til at flytte grænser indenfor dit felt samt kunne udvikle dig fagligt? Vil du være en del af en flad organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling? Hos ISC arbejder vi sammen mod et fælles mål og tager godt hånd om nye medarbejdere, som vi har gjort det siden 1967.

Hos ISC rådgivende ingeniører arbejder vi sammen om at skabe værdi for vores kunder gennem innovativt og nytænkende ingeniørarbejde. ISC varetager en bred vifte af projekter og arbejder indenfor industrier som offshore vindenergi, olie og gas, infrastruktur, industri samt byggeri. ISC har mere end 20 års erfaring inden for offshore vindsektoren og leverer i dag designs til offshore substations og vindturbine fundamenter. ISC har været involveret i mere end 60% af alle vindfarme og projekterne udføres i hele verden.

Din rolle

I denne stilling vil du bruge dine færdigheder og viden til at støtte vores levering af projekter til vores kunder indenfor offshore vindindustrien. Stillingen involverer:

  • Arbejde med primære og sekundære stål strukturer, oftest i teams med kollegaer eller i ISC-partnerskaber
  • Samarbejde om arbejdstegninger og 3D modellering samt 2D konstruktionstegninger
  • Bruge dine kompetencer til at modellere struktur designs i 3D samt arbejdstegninger
  • Være med til at udvikle og optimere vores arbejdsprocesser samt være med til at forme fremtiden indenfor offshore vindenergi

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du er selvkørende og formår at samarbejde i grupper såvel som tage ansvar for egne arbejdsopgaver. Dertil ser vi gerne, at du er:

  • Uddannet bygningskonstruktør
  • Struktureret, har ordenssans og kan arbejde med flere forskellige projekter ad gangen
  • Taler og skriver engelsk på højt niveau
  • Forstår at møde deadlines og være løsningsorienteret
  • Omhyggelig og detaljeorienteret

Det er en fordel, hvis du har følgende:

  • Et par års erfaring som bygningskonstruktør
  • Erfaring med 3D modellering af konstruktioner i stål
  • Erfaring med 3D programmerne Tekla Structures og Revit
  • Erfaring med udarbejdelse af arbejdstegninger fra 3D programmer

Os

Til gengæld får du hos os god mulighed for at præge dine egne arbejdsopgaver og strukturere din hverdag. Hos ISC vil du mærke en stor del fleksibilitet, når det kommer til dit arbejde. Dertil tilbyder vi dig en unik mulighed for at fordybe dig indenfor vindenergi og udvikle dine kompetencer hos os. Derudover kan du se frem til:

  • Et job placeret centralt på Østerbro, København
  • En dynamisk hverdag med masser af sparring
  • Ansættelse i en dynamisk afdeling med gode kollegaer
  • Gode muligheder for faglig udvikling
  • Løn efter kvalifikationer samt mulighed for overskudsdeling
  • En aktiv rolle i kampen om en grønnere fremtid

ISC i dag

ISC er en ingeniørvirksomhed som hjælper vores kunder på bedst mulig vis gennem innovativt og nytænkende ingeniørarbejde og rådgivning. I samarbejde med kunder og partnere bestræber vi os altid på at finde den bedste og mest effektive løsning. Vores unikke og faglige kompetencer som ingeniører, gør os til en fortrukken rådgiver indenfor sektorer som offshore vindenergi, olie og gas, byggeri, industri samt infrastruktur. I dag beskæftiger ISC 230+ medarbejdere globalt og hovedsædet er beliggende centralt i København.

Ansøgning og frist

Send din ansøgning, CV samt andre relevant dokumenter til mha@isc.dk senest d.10/11 2020. Mærk ansøgningen ”Konstruktør til vindafdeling”.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen? Så du velkommen til at kontakte Mia Burger pr. telefon – 35 27 88 00

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hent job annoncen i .pdf format her

Kontakt

Mia Burger
Tlf: 35278800
mha@isc.dk

ISC - København

ISC Rådgivende Ingeniører
Hesseløgade 16
2100 København Ø

Find vej

Søg stilling

Ansøgningsfrist
11-11-2020