Odins Bro – 1. prøvelukning

2014-03-25

Onsdag d. 12. marts 2014 om morgenen drejede de to svingfag ved Odins Bro for første gang – samtidigt, og kort efter var muligt at spadsere over kanalen for første gang.
Vejret artede sig fra sin bedste side  og prøvelukningen gik planmæssigt med god pasning ved broender og ved bromidte.

De to svingfag, som hver vejer ca. 2300 ton, er fremstillet i Shanghai og blev i efteråret monteret på de to svingpiller med indbyrdes afstand 120 m. Hvert svingfag har en længde på 97 m og en bredde på 26 m.

De næste måneder foretages de sidste tests og afsluttende arbejder, bl.a. udførelse af asfaltbelægning.
Broen indvies søndag d. 15. juni 2014.