• Lokation: København, Danmark
  • Byggeår: 2005
  • Klient: Ørestadsselskabet
  • Partnere: Hoffmann, Arkil & Novejfa I/S

Metro etape 3 - Østamagerbanen

Østamagerbanen er tredje fase af den Københavnske metro M1 og er en videreførelse af metroen fra Lergravsparken til Københavns lufthavn.

Østamagerbanen omfatter anlægsarbejder for en 4,1 km dobbeltsporet banestrækning med i alt 5 overjordiske stationer med perrontage i stål og aluminium, 4 vejkrydsninger i beton (to vejbroer med ca. 16 m spændvidde og to metrobroer med hhv. ca. 20,5 og 12,6 m spændvidde), 7 tunneller inklusive handicapvenlige ramper for fodgængere og cykler samt to broer i beton for fodgængere og cykler, med henholdsvis ca. 22,1 m spændvidde og syv fag og en samlet længde på 107 m.

Herudover er der udført banegrave med 80 m sekantpælevægge og ca. 2000 m spunsvægge samt 4 underjordiske teknikrum i beton med et volumen på hver ca. 2000m3, belægningsplaner og afvandingssystemer inkl. fire regnvandsbassiner med voluminer fra 82 til 496 m3 og i alt 28 pumpe-stationer. Derudover omfatter den også fire underjordiske teknikrum i beton, belægningsplaner, afvandingssystem samt fire regnvandsbassiner. 

Der er udført en banegrav som trugkonstruktion med 80 Ibm sekantpælvægge og ca. 2000 Ibm forankrede spunsvægge. Trugene forsynes med bundplade i armeret beton, der fastholdes mod opdrift af jordankre. 

Rådgiverens rolle:

Tilbudsfase                   

  • Tilbudsprojekt for trugkonstruktioner, betonkonstruktioner samt afvanding inklusive mængdefastlæggelse

Detailprojekt

  • Levering af detailprojekt for samtlige ingeniørydelser herunder detailtegninger med tilhørende beregningsgrundlag til brug for myndigheder og udførelse

Koordinering

  • Bistod HAN projektledelse med koordinering af  jernbanetekniske forhold, kørestrøm, ledninger, m.v.

Supplerende oplysninger

Banestrækningen beliggende i banegrave (trug) dimensioneres for et 1000 års regnskyl. Øvrige strækninger dimensioneres for et 5 års regnskyl. Stationer, teknikrum, pumpestationer er opbygget i betonkonstruktioner til at modstå ovenstående vandtryk.