Næstved Svømmehal
Næstved kommunes nye svømmehal er et markant teknisk byggeri, der kombinerer avanceret ingeniørfaglighed med moderne arkitektur. ISC Rådgivende Ingeniører har i en totalentreprise sammen med EMCH, GPP Arkitekter og Jysk svømmebadsteknik leveret en fuldt integreret, tværfagligt byggeri på i alt 6.975 m². Det fordeler sig på i alt 3 etager: en kælder med teknik, vandbehandlingsanlæg og personale faciliter, svømmehal etage og en tekniketage til de store ventilationsanlæg.
Svømmehallen skal fungere som et sportsligt og arkitektonisk fyrtårn for Sjælland og understøtte ambitionen om at skabe nogle af landets bedste rammer for konkurrencesvømning.
Arkitektur og konstruktioner i ét samlet udtryk
Et særkende ved svømmehallen er de markante synlige konstruktioner: limtræsbjælker med store spændvidder, kraftige betonsøjler og rå betonoverflader. Konstruktionerne er ikke blot bærende elementer, men integrerede arkitektoniske greb, der giver rummene karakter, rytme og robusthed.
Under bygningens rå overflader gemmer der sig et komplekst maskinrum af installationer, som er afgørende for hallens funktion. Der har været fokus på at integrere installationerne i publikumsområderne på en funktionel og elegant manér. I kælderen er installationerne ført synligt og systematisk så de let kan tilgås, inspiceres og udskiftes.
Installationer: Den skjulte kompleksitet
Under bygningens rå overflader gemmer der sig et komplekst maskinrum af installationer, som er afgørende for hallens funktion. Der har været fokus på at integrere installationerne i publikumsområderne på en funktionel og elegant manér. I kælderen er installationerne ført synligt og systematisk så de let kan tilgås, inspiceres og udskiftes. Koordineringen af vandbehandling, ventilation, VVS og el krævede minutiøs kollisionskontrol i en samlet 3D-model. Space claim-arbejdet var komplekst, men afgørende for at få de store installationer indpasset i et byggeri med begrænset installationsvolumen.
Ventilation ved avanceret indeklimadesign: CFD som analyseværktøj
Indeklimaet i en svømmehal er en af de mest teknisk krævende discipliner — både af hensyn til brugernes komfort, energiforbruget og sundhedsmæssige forhold. ISC udførte omfattende CFD-analyser af luftstrømningerne i bassinrummene for at designe en ventilation, der både er energieffektiv og sikrer god luftkvalitet. Ventilationsløsningen blev valgt ud fra et stærkt bygherreønske om at vægte svømmehallens æstetiske udtryk samtidig med der ikke måtte gås på kompromis med indeklimaet. Princippet endte med en løsning hvor indblæsningsriste er integreret elegant i sideplinte langs bassinerne og udsugningen er placeret centralt i bassinvæggen.
CFD-analyserne blev brugt til at optimere:
- Luftens bevægelse hen over vandoverfladen
- Fjernelsen af THM’er (Trihalomethaner) og andre flygtige forbindelser
- Balancen mellem bassinernes temperatur, luftfugtighed og fordampning
- Forebyggelse af kuldenedfald og zoner med stillestående luft
- Komfortforhold for både elite- og motionssvømmere i bassinerne og for folk på promenadedækket.
THM’er opstår som biprodukt af vanddesinfektion og fordamper naturligt til luften. Det er derfor kritisk, at luftstrømningen hen over bassinerne er tilstrækkeligt kraftig og korrekt fordelt til at føre stofferne væk fra både vand og brugere — uden at skabe trækgener.
Røgtest: Når indeklima bliver synligt
Som en del af commissioningprocessen blev der udført røgtest i de færdige bassinrum. Testen visualiserede luftstrømningernes retning og hastighed, og bekræftede, at den projekterede ventilation fungerede som forudsagt i CFD-modellerne.
Røgtesten viste:
- En ensartet opdrift og luftbevægelse over vandoverfladerne
- Ingen døde zoner med stillestående luft
- Effektiv transport af fugt og THM’er væk fra bassinerne
- Korrekt samspil mellem indblæsningen i sideplintene og udsugningsstrategien
Rådgiverens rolle
Ingeniørrådgiver for totalentreprenøren herunder:
- Bærende konstruktioner
- VVS og ventilation
- El og svagstrøm
- Brand
- Ansvar for projekteringsledelse og koordinering af tekniske fag
- Ansvar for commissioning-ledelse og kvalitetssikring af tekniske anlæg
- Udarbejdelse af dispositions-, myndigheds- og udførelsesprojekt
- Tæt samarbejde med arkitekt og bygherre for at sikre helhedsorienterede og driftsoptimerede løsninger